Whatever

Jeg blev faktisk lidt inspireret af en Nik og Jay sang, som kom i radioen her den anden dag. En bestemt sætning ramte mig. "Alle prøver at passe ind, alle prøver at skille sig ud". Den gav mig rigtig meget at tænke på, da jeg de sidste par år har brugt rigtig meget tid på at finde ud af hvem jeg er. I starten ved at prøve og passe ind, ved at hører det samme musik som andre gør, gå i det samme tøj som dem over i skolen gør og opfører mig som andre gør. Her de par sidste år, har jeg haft det er meget sådan at jeg gerne ville skille mig ud fra andre, jeg ville ikke være ligesom alle andre. Jeg ville hører det musik jeg elsker, og ikke hvad andre synes er in. Jeg ville ikke gå i tøj som andre går i, det er for 'normalt'. Nej, jeg ville skille mig ud. Jeg har endelig fået mine egen holdninger, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at tænke på, hvad andre tænker om mig. Jeg har snakket med mange på min alder, der har det præcis på samme måde. Hvorfor har vi dette kæmpe behov om at blive accepteret? Hvorfor kan vi ikke bare være tilfredse med os selv og være ligeglade? Får jeg ville næsten vædde med, at ingen er ligeglade med hvordan andre tænker om dem. Selvom jeg tit selv siger, at andres folk mening ikke betyder noget for mig og jeg ville ikke ændre mig af den grund, men hvis det var sådan, hvorfor har jeg så dette behov for at klæde mig anderledes end andre, hører noget lidt andet musik end flertallet. Jo - fordi jeg gerne ville ses, ligesom alle andre.  Ville nogen gange bare ønske, at jeg bare kunne slappe af og faktisk får en gang skyld bare nyde at jeg er den jeg er. Det er bare så svært.