Jeg har været en uge afsted til Bornholm for at besøge en af mine veninder, som jeg ikke havde set over et år og det var virkelig fantastisk. Alle kender jo følelsen af savn til en anden person og så når man endelig genforenes er alt bare perfekt i det øjeblik og intet kan ødelægge det.  Desværre går sådan en uge alt for hurtig og inden man ved af det, er det slut. Nu sidder jeg her på mit værelse igen og tænker på hvorfor skal nogen af de mennesker man holder mest af bo så langt væk, at man bliver nød til at savne dem hele tiden? Det er svært.