Lonely mind

Jeg er bange for at blive alene, ensom. Jeg er nok ikke den eneste. Alt der sker andre ting i din omkreds' liv, der gør, at de ikke har tid til en mere. De møder nye venner. Vi begynder at få så forskellige hverdage, at man til sidst ikke har mere at snakke om. Bange for at glide fra hinanden. Bange for at miste sin bedsteveninde. Bange for sin kæreste finder en ny. Jeg er nok en af de personer der tænker alt for meget over sådanne ting, men næste år, starter tiende klasse for mit vedkommende, og min hverdag ville ændre sig fuldstændig. Jeg har jo gået på den samme folkeskole i 10 år, med nogenlunde de samme folk, og så at skulle over i et helt andet ungdoms miljø, kan godt skræmme mig en vis grad. Nu har man jo lært sin plads det sted man kommer fra, men det hele kan jo ændre sig nu. Ville de accepter mig for den jeg er? Ligesom den omgangskreds jeg har nu gør. Ville jeg en af de personer, der altid skal sidde alene, uden nogen at kunne snakke med, som jeg kan fortælle hvordan jeg har det. Det hele bliver så nyt. Selvom at jeg prøver at lade vær med at være så negativ indstillet, kommer der hele tiden nye ting hjem i mit hoved, som skræmmer mig.